Om Andersen Biler

VORES HISTORIE

1963

Helge Andersen bliver selvstændig erhvervsdrivende med aktiviteter i bl.a. USA, hvor han sælger biler hos Hansen Chevrolet. Helge får kælenavnet Andy, som også bliver navnet på den gule and, som er virksomhedens maskot den dag i dag.

Helge Andersen

1972

Helge Andersen slår dørene op til sin egen forretning på Gammel Køge Landevej i Valby, hvor anden Andy bliver taget i brug som maskot på blandt andet klistermærker.

2003

Martin Frykmann og Peter Selck bliver medejere af virksomheden, som udvides med forretninger i Herlev og Ballerup.

2009

Vi udvider med en Ford-forretning i Ballerup.

2013

Vi overtager Biler by Nordlund i Roskilde med Citroën og Suzuki og åbner ydermere en Ford-forretning i København. Helge Andersen fejrer sit 50-års jubilæum som selvstændig, og et nyt navn bliver en realitet: Andersen Biler.

2014

Vi åbner forretning i Rødovre, hvor vi sælger Citroën og Nissan.

2015

Vi åbner en Nissan forretning i København og overtager Bilias Ford forretninger i både Gladsaxe og Taastrup. Vores Ford forretning på Nørrebro bliver opgraderet til Sjællands eneste Ford Store.

2016

Vi kommer på landkortet i Nordsjælland med overtagelsen af Kjærgaarden Autos to forretninger i Hillerød og Frederikssund, hvor vi sælger Ford og Nissan.

2017

Vi rykker ind i Holbæk, hvor vi overtager aktiviteterne i Autohuset Stormgaard og får blandt andet tilføjet Hyundai til vores portefølje. Vi overtager også Ford i Frederikssund fra Bjarne Nielsen.

2018

Den 1. september tilføjer vi Citroën til vores Holbæk-afdeling, og dermed er mærket tilbage i byen.

2021

Andersen Leasing bliver en del af Andersen Biler A/S, og vi åbner endnu en filial i Ballerup, som udelukkende har fokus på brugte biler.

2022

Den 1. februar overtager vi Bjarne Pape A/S på Amager, som håndterer bilmærkerne Honda og Hyundai. Det bliver Andersen Bilers 15. filial.

2024

Vi udvider med AB Mobility, som er vores nye import og eksport filial.

AB Mobility

2025

Den 1. oktober 2025 indgår vi samarbejde med Nellemann Group og begynder at forhandle og servicere både Kia og MG. Herudover udvider vi samarbejdet med Wismo (Citroën importøren) og tilføjer Peugeot, Opel og Leapmotor til vores portefølje.

2026

Vi udvider vores mærkeportefølje den 1. april og bliver Mazda forhandler i vores Taastrup afdeling.

Mazda Taastrup